Der findes en del efterladte kilder efter de fattigste i Danmark, her er en række eksempler på nogen kilder du selv kan dykke ned i.
af Billy Sørensen, socialhistorie.dk, 2017
Arkiverne
På landsarkiverne og hos byarkiverne kan man finde en lang række af kilder, det er meget forskelligt hvad der er bevaret, der er mest bevaret for byerne.
Før midten af attenhundrede tallet er det meste, hvis ikke næsten alt af besvaret materialer, opbevaret på rigsarkivets forskellige afdelinger. På rigsarkivets hjemmeside kan man via Daisy søge op på byarkiver, fattigvæsens arkiver og meget mere.
På arkiv.dk kan man søge i de lokale by eller sognearkivers samlinger, det er lidt forskelligt hvor meget der er bevaret, man kan dog være heldig, der er mange billeder af de gamle fattiggårde eller huse.
Inden man går i gang skal man huske at de fleste sociale arkivalier har en arkivfrist, fordi de omhandler person følsomme oplysninger, undersøg derfor reglerne inden du går i gang.
Forordninger og love
Ved at læse og nærstudere forordninger og love tilbage fra Middelalderen og til i dag kan man læse om hvordan systemet har håndteret de nederste i samfundet; eksempelvis forbød Chr. 2 i 1522? Tiggeri i Danmark, det hjalp ikke så meget, under enevælden indførte man i stedet arbejdsanstalter.
Protokoller
I fattigvæsnets protokoller finder du stort og småt om den enkelte person eller familie, om væsnets økonomi og den daglige drift.
I fattigvæsnets korrespondance finder man både de breve som sognerådsformænd, fattiginspektører og amtsmænd sendte hinanden, og nogen gange breve fra de fattige selv, der klager deres nød. Det er også i korrespondance at man finder afhøringsskemaer over den enkelte person eller familie. (Se eksempel på afhøringsskema)
Du kan i forhandlingsprotokoller læse om hvad der har været diskuteret på fattigvæsnets møder, om medlemmerne var enige om hvad der skulle tildeles af støtte eller om hvad fattigvæsnets i øvrigt mener om de enkelte personer eller familier.
I hovedbøger, eller regnskaber, kan man læse om hvor meget de enkelte har fået, som regel er regnskaberne meget nøje ført over udgifterne lige fra et par træsko eller andre almindelige almisser over til en hjemsendelse eller fattiggårdenes vedligeholdelse.
Folketællinger
Hvis man undersøger et enkelt sogn kan man bruge folketællinger og andre kilder der er tilgængelige online, såsom kirkebøger. I folketællinger kan man over mange år følge hvor mange der bor i en by som er fattige, i andre kilder som brandforsikringsregistreret kan man finde oplysninger om fattiggårde eller huses indretning, i kirkebøgerne man kan lede efter personer som er døde på fattiggården eller står nævnt som fattige.
Aviser og litteratur
Man kan i aviser og i litteratur finde mange beskrivelser af de fattige og deres forhold. I aviserne finder man meget, blandt andet tidligere tiders debatter eller artikler om uheldige menneskers liv; i litteraturen finder man mange beskrivelser af forholdene på fattiggårdene.
Brev sendt til den lokale sognepræst i Kolding i 1891, i brevet ønsker Marie Bergmann hjælp til at undgå hendes kusines børn skal havne på fattiggården...
To afskrevne breve, fra en far med spørgsmål om hans søn, og et forbud imod at sønnen må få fattighjælp, så længe han kan forsørge ham...
Brev fra en plejefar som "allererbødigst" spørg om ikke hans plejebarn kan få et sæt tøj. På brevet var også noteret fattigvæsnets svar...
