Socialhistorie.dk

Forside | Nyheder | Oversigt | Om siden

Socialreformen 1933

Som en del af Kanslergadeforliget i 1933 kom også den store socialreform, denne samlede de mange allerede eksisterende love og regler om hjælp fra det offentlige i fire love og samtidigt blev administrationen af offentlige ydelser forenklet. Det blev reformen blev kriterierne for at modtage hjælp fra det offentlige mere objektive og ensrettede, dermed gik man væk fra at hjælp mindede om almisser til i højere grad at være baseret på rettighedsprincippet. Mange anser socialreformen af 1933 som en af grundstenene i opbygningen af velfærdsstaten.

Der var indtil 1933 et væld af forskellige love, bestemmelser og regler, i alt omring 55, hvis en person modtog hjælp fra det offentlige, dengang kendt som fattighjælp, hjælpen indebar også en lang række af restriktioner, blandt andet tab af stemmeret. Det var også de enkelte kommuner eller sogne der før skulle vurdere, fra sag til sag, om en person var berettiget til hjælp og hvor meget.

Tal og fakta:

Årstal:

1929: Socialdemokratiet får flertal i folketinget
1932: Hver tredje arbejder rammes af arbejdsløshed
1933: Kanslergadeforliget, med socialreformen vedtages

Der var indtil 1933 et væld af forskellige love, bestemmelser og regler, i alt omring 55, hvis en person modtog hjælp fra det offentlige, dengang kendt som fattighjælp, hjælpen indebar også en lang række af restriktioner, blandt andet tab af stemmeret. Det var også de enkelte kommuner eller sogne der før skulle vurdere, fra sag til sag, om en person var berettiget til hjælp og hvor meget.

Med socialreformen indføres i stedet et rettighedsprincip, hvilket betød, at hvis man opfyldte nogle bestemte kriterier, skulle man have ret til hjælp uden at miste nogle borgerlige rettigheder. Størrelsen på ydelser kom også til at blive fastsat objektivt, hvor det tidligere var efter subjektive skøn, derved stoppede også en ydmygende vurdering af, om en person virkeligt var trængende.

Blandt de kriterier der skulle opfyldes, var blandt andet at man skulle have forsikret sig selv, altså have været medlem af en sygekasse eksempelvis, der var således også elementer i loven om hjælp til selvhjælp.

De forskellige ydelser skulle efter socialreformen pristalsreguleres, dette gav for nogen mindre end før i hjælp, det sikrede dog samtidigt at ydelserne ville stige med prisudviklingen.

De fire love

I alt bestod socialreformen af 1933 af fire love, dem der vist mest betydning var loven om offentlig forsorg og loven om folkeforsikring.

Loven om offentlig forsorg afskaffede fattigloven fra 1891, loven betyd at der kom et samlet sæt regler for hele landet, med en ensartet fortolkning. Reelt blev det afskaffet at man kunne miste sine borgerlige rettigheder, dog kun hvis man ikke var selvforskyld i sin fattigdom, da risikerede man stadigt at miste rettigheder såsom stemmeret.

loven om folkeforsikring havde ikke mange nye elementer, den betød dog at staten gav flere penge til sygekasserne, derudover kom den hjælp man kunne få fra sygekasser, til at blive bestemt af hvilken indtægt man havde.

Derudover var der også loven om ulykkesforsikring, denne gav arbejdsgivere pligt til at forsikre deres ansatte mod arbejdsulykker. Derudover var der loven om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring, som allerede var blevet vedtaget i 1932, denne betyd at det var muligt og modtage dagpenge i 200 dage, hvis man inden da ikke havde fået arbejde, måtte i stedet have socialhjælp fra det offentlige.

Tidligere havde der været regler om, at det var ens fødekommune, eller der man seneste havde haft opholdt i over fem år, som skulle betale for den hjælp en person modtog, efter socialreformen blev det i stedet opholdskommunen, som fik tildelt støtte og skulle betale hjælpen. Også fattiggården afskaffes officielt, mange steder køre de dog videre som herberg eller forsorgshjem. Man forenklede samtidigt administrationen, således at man kun skulle henvende sig et sted, for at få hjælp.

Indførelse og betydning

I januar 1933 var der udsigt til en storkonflikt på det danske arbejdsmarked, da fagforeninger og arbejdsgivere ikke kunne enes om nye overenskomster; arbejdsgiverne krævede at arbejderne gik 20 procent ned i løn, men det ville fagforeningerne ikke gå med til, der var trukket op til storm, men de politiske forhandlinger kom i gang.

Efter lange forhandlinger, lykkedes det Socialdemokratiet og De Radikale natten mellem 29. og 30. januar 1933 at få forhandlet et kriseforlig, Kanslergadeforliget, på plads efter kompromis overfor Venstre. Under forhandlingerne var det socialminister K.K. Steincke (1880-1963), der fik forholdet Venstres støtte til forslaget på plads.

Enligt havde Socialdemokratiet og De Radikale haft flertal i folketinget siden 1929, men ikke i landstinget, derfor var det nødvendigt at indgå et forlig med et oppositions parti, hvis man skulle have vedtaget love som socialreformen.

Ved forliget i januar 1933 fik Venstre nogle indrømmelser, blandt andet omkring landbruget, fra Socialdemokratiet og De Radikale, hvorefter partiet accepterede at lade socialreformen komme igennem landstinget, det skulle ske ved Venstre undlod at stemme. Uden Venstres stemmer imod var der i landstinget flertal for forslaget.

Der var i starten af 1930?erne økonomisk krise i Europa, som betyd en stor arbejdsløshed, i Danmark vedtog man socialreformen for at afhjælpe nøden, i andre lande kunne de politiske partier ikke altid enes om hvad man skulle gøre. I lande som Tyskland og Italien fik yderligtgående partier og politiske ledere stor opbakning, da man håbede på at disse kunne håndtere kriserne bedre, end de demokratiske politikere.

Som en del af Kanslergadeforliget satte staten også offentlige arbejde i gang og gav blandt andet lån til boligbyggerier, derved at man skabte arbejdspladser. Det blev dog for en periode forbudt arbejderne at strejke eller arbejdsgiverne lave lockouts, for at forhindre ustabilitet indenfor arbejdsmarkedet. Blandt de byggerier som blev sat i gang af staten for at afhjællpe arbejdsløshed var opførelsen af Lillebæltsbroen, som stod færdig i 1935.

Mange anser socialreformen af 1933 som en af grundstenene i opbygningen af velfærdsstaten i Danmark, nogen anser de efterfølgende tiltag med at skabe arbejdspladser som selve starten på velfærdstaten, på mange måder lagde kanslergadeforliget og dets socialreform grunden til en forbedring og forandring af de fattige og udsattes forhold.

Referencer

Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 13

Socialreformen af 1933, danmarkshistorie.dk

Kanslergadeforliget 1933, danmarkshistorie.dk

Periode beskrivelse, Historiefaget.dk



Læs også

Fattiggårdens spisereglement

Et eksempel på et spisereglement fra en fattiggård i Danmark, dokumentet er fra købstanden Fredericia fra året 1882...

Et børste liv

Fra jernbanerne påbegyndelse begynder der at dukke en ny slags arbejdere frem, de såkaldte børster, der ofte "kun leve(de red.) for Dagen og Vejen" ...

Fattigbestyreren for retten

Efter omkring 11 år som fattigbestyre af Dronninglund fattiggård bliver bestyreren og hans hustru anklaget for bedrageri i foråret 1884. Bestyreren havde til eget brug, svindlet med fattiggårdens midler, sagen er alvorlig ...