Fra jernbanernes påbegyndelse og i takt med industrialiseringen begynder der at dukke en ny slags arbejdere frem, de såkaldte børster, der ofte "kun leve(de red.) for Dagen og Vejen" og ofte havnede i problemer.
Af Billy Sørensen, socialhistorie.dk
En børste var en omrejsende arbejdsmand, typisk nogle af dem der arbejdede ved jernbanen eller opførelse af større bygninger, de rejste fra sted til sted. Fra 1850'erne og frem til et stykke ind i 1900'tallet, rejste børster rundt i hele landet, de efterlod sig ikke selv mange spor, mange levede kun for "Dagen og Vejen", som samtidens aviser skrev, og ejede derfor typisk kun hvad de havde på eller kunne bære med rundt.
Det var ikke kun anlægs- og jord-arbejdere der rejse rundt for at finde arbejde, andre eksmpeler er glarmestersvende eller elektrikere.
I 1887 beskrives en børste ved jernbanens arbejdsdage således, hveranden dag arbejdes der i 11 timer for 2kr og 16øre, hveranden dag er arbejdstiden 16 timer for 2kr og 96 øre, og ingen fridage. Daglejere og børster betalte typisk ikke ind til pension, men kun til sygekassen, hvilket var 1 øre af hver krone.(1)
Det er ikke unormalt at en børste, når der ikke er arbejde, begynder at tigge eller havner på fattiggården. Det ender i sidste ende med at blive en ond spiral for mange.
Blandt andet fra aviser finder man en del beskrivelser af jernbanearbejderne og deres drikkerier, det ender flere gange i overfald, ulykker og fyringer. Nedenstående er eksempler herpå;
Fra Jernbanearbejder til Betler
Det hænder ikke saa sjældent, at Entreprenørerne ved Arbejdet paa Dobbeltsporet nødes til at afskedige en eller flere Mand paa Grund af Drukkenskab. Da de fleste af Arbejderne kun lever for Dagen og Vejen, medfører en saadan afskedigelse i Reglen, at de staar fuldstændig blottede, og de griber derfor gerne til den Udvej at give sig til at tigge.
Det har da ogsaa i den forløbne Del af Sommeren sværmet med Betlere langs Banen. I de sidste Dage har politiassistent Kjeldsen anholdt ikke mindre end tre saadanne.
Middelfart Avis, 23. juli 1909
Overfald. Paa den midlertidige Vej mellem Stenløse og Ølstykke skete i Mandags Eftermiddags et Overfald, idet 4 Jernbanearbejdere overfaldt den der paa Vejen arbejdende Formand og slog ham saaledes, at han besvimede og maate kjøres til Sygehuset i Frederikssund, hvor han blev forbunden. Da en anden Jernbanearbejder vilde ile den Angrebne til hjælp, holdt man paa ham, saa han forhindredes heri. Motivet til Overfaldet skal være Drukkenskab.
Frederiksborg Amts Avis, 21. september 1877
Et større slag i Jordrup. - en Jernbanearbejder bider næsen af en kammerat. I Gaar havde nogle Jernbanearbejdere - 7-8 i Tal - siddet og drukket Spiritus sammen i Jordrup. Som saa ofte før udartede drikkelaget til Slagsmaal, hvorunder en af Arbejderen bed Næsen af en Modstander. Politiet blev tilkaldt, og den arme mand blev ført til sygehuset. Den ,,lækkersultne" var allerede over alle Bjerge.
Brugsforeningerne i Lejrskov, Veerst og Egholt har alle besluttet ikke at sælge Spiritus til de mange Banearbejdere, der for Tiden har Ophold paa Egnen.
Kolding Folkeblad, 29. oktober 1914
Referencer:
1.) 'Arbejdsforholdene paa Jernbanen', Social-Demokraten, 25. marts 1887 - link til avisen
Et eksempel på et spisereglement fra en fattiggård i Danmark, dokumentet er fra købstanden Fredericia fra året 1882...
Fra jernbanerne påbegyndelse begynder der at dukke en ny slags arbejdere frem, de såkaldte børster, der ofte "kun leve(de red.) for Dagen og Vejen" ...
Efter omkring 11 år som fattigbestyre af Dronninglund fattiggård bliver bestyreren og hans hustru anklaget for bedrageri i foråret 1884. Bestyreren havde til eget brug, svindlet med fattiggårdens midler, sagen er alvorlig ...
