Det følgende er en artikel, som omhandler Rasmus Mørkes henrettelse i januar 1881.
Afskrift af Billy Sørensen, socialhistorie.dk, 2018
Rasmus Mørkes henrettelse.
I Følge ,,Dgbl." vare de fleste forberedelser til henrettelsen fuldførte Tirsdag Eftermiddag og skafottet var næsten færdigt. Det bestaar af nogle horisontalt liggende bjælker, hvilende paa nedrammede pæle og med et overlag af tykke Brædder. Rundt om det foroven er der et Rækværk, og en Trappe fører op paa det. Højden fra Jorden til Bræddegulvet er 2½ Alen, og Skafottet er 10 Alen i Kvadrat. Den dødsdømte Forbryder viser den samme Ro som hidtil og erklærer sig tilfreds over, at han skal dø.
Viborg, den 6. Januar. Den Arrestanten Rasmus Pedersen, kaldet Mørke, idømte Livstraf for i Fjor Sommer at have myrdet Kjøbmand P. Pedersen af Klejtrup og dennes Tjenestekarl, A. Jensen (Bødker) blev i Gaar til den bestemte Tid fuldbyrdet paa den nævnte Bys hede, hvor et Skafot Dagen i Forvejen var oprejst. Arrestanten blev ført til Stedet i lukket Vogn, hvori desuden sad nogle Betjente og som bevogtedes af fire Mand til hest. Paa Skafottet befriedes Fangen for sine Lænker, hvorefter Fogden, Byfoged Christensen fra Hobro, oplæste Dommen. Provst Hansen fra Spendrup, der efter arrestantens ønske havde været dennes sjælesørger i hans sidste Dage og i Tirsdags taget ham til herrens Bord, talte derefter nogle Ord til ham, hvorpaa han afførtes Frakke og Vest - Provsten sagde endnu sagte nogle Ord til han - og efter at han frivillig havde lagt sig, omsluttedes halsen med nogle Bøjler paa Blokken. Herredsfogden tilkjendegav da ved et Vink, at Skarpretteren Skulde lade Øksen falde, hvilket skete med tilbørlig Bestemthed, saa at hovedet øjeblikkelig kunde vises frem af Skarpretterens Medhjælper. Liget blev derefter lagt i en almindelig sortmalet kiste og ført til Klejtrup Kirkegaard, hvor det Straks jordfæstedes. Den dødsdømte var paa Skafottet meget rolig, men, saa vidt det kunde skjønnes dybt rystet og næppe uimodtagelig for Religionens Alvor og Trøst. Ved Graven blev ikke talt. En talrig Menneskeskare, der blev anslaaet fra 5-7000, havde samlet sig for at overvære denne alvorsfulde handling, som foregik i temmelig kort Tid og med Ro og Værdighed. Som man kan tænke sig, dannedes den nærmeste kreds omkring Retterstedet af en militær Afdeling, der, som tidligere omtalt, Dagen i Forvejen var kommen til Stedet fra Viborg. Mørke havde tilbragt den sidste nat vaagen, afvekslende læsende i en Salmebog og under heftig Graad.
Kildematerialet:
Kolding Folkeblad, 6. januar 1881
Brev sendt til den lokale sognepræst i Kolding i 1891, i brevet ønsker Marie Bergmann hjælp til at undgå hendes kusines børn skal havne på fattiggården...
To afskrevne breve, fra en far med spørgsmål om hans søn, og et forbud imod at sønnen må få fattighjælp, så længe han kan forsørge ham...
Brev fra en plejefar som "allererbødigst" spørg om ikke hans plejebarn kan få et sæt tøj. På brevet var også noteret fattigvæsnets svar...
