Socialhistorie.dk

Forside | Nyheder | Oversigt | Om siden

En omflakkende glarmestersvend

I gamle dage var det almindeligt at svende rejste rundt efter hvor der var arbejde, et rejsende folk der ofte kun havde hvad de kunne bære med sig rundt, og risikerede at havne på fattiggården hvis de ikke kunne finde arbejde eller blev syge, en af dem var Jørgen Diedrich Carslund.

Af Billy Sørensen, socialhistorie.dk

Jørgen Carslund blev født i Kolding den 26. marts 1861, hans forældre var skipperen Frederik Hansen Carslund og hustruen Johanne Kirstine Larsen.(1) Faren kom fra Ærøskøbing og moren fra Odense, forældrene er sandsynligvis gift over i Ærøskøbing eller Odense. Parret for også deres første barn i Ærøskøbing i 1849 og de næste er også løbende født her op gennem 1850?erne, omkring 1860 har forældrene dog med børnene bosat sig i omegnen af Kolding, i 1860 eksempelvis i Bramdrup, hvor forældrene allerede havde fem børn og en plejedatter.(2)(3)

I 1863 for Jørgen Carslund en lillebror Johannes M. H. Carslund, på dette tidspunkt er forældrene igen flyttet, denne gang fra Kolding til Eltang Mark lidt udenfor Kolding, faren arbejder stadigt på havet, nu som fisker.(4)

Muligvis er forældrene senere flyttet tilbage til Ærøskøbing, hvor forældrene hvert fald i 1880 har slået sig ned og hvor faren arbejder videre som fisker til sin død i 1891, i 1880 arbejdede to af Jørgen Carslunds søskende som henholdsvis Matros og Jungmand.(5)(6)

Efter konfirmationen skal man ud og tjene, som en 14-15årig har det ikke været andreledes for Jørgen Carslund, modsat sine søskende ser det ikke ud som om han dog vil ud og sejle, han vælger i stedet glarmesterfaget.

Tidligt og allerede som 18årig kommer Jørgen Carslund i kontakt med fattigvæsnet, fordi han i maj 1879 bliver sendt på Kolding sygehus til behandling for fnat.(7) Fordi han ikke selv har penge til at betale for regningen, betaler fattigvæsnet regningen. Hvordan Carslund har fået fnat vides ikke, måske har han sovet i en beskidt seng, måske har han haft omgang med en af datidens offentlige fruentimmere. Året efter, i 1880, modtager fattigvæsnet også en regning for et sygehusophold i Viborg, årsagen til opholdet er dog uvis.(8)(9)

Som rejsende svend kom man del rundt, fra fattigvæsnets korrespondance og afhøring af Carslund vides det blandt andet at han i 1879 havde været i Randers, og udover opholdet i Viborg, var han i februar 1880, hvor der afholdtes folketælling i Danmark, registeret som værende bosiddende i Ribe, men opholde sig i Hjarndrup som glarmester.(10)

Den rejsende tilværelse som svend var ofte hård, og i 1889 bliver Jørgen Carslund anholdt for at have "bedrevet betleri(tiggeri red.)" i Stege, han hjemsendes efter fængselsopholdet til hans hjemstedskommune Kolding i 1890, med hjemsendelse medfølger også en tur på byens fattiggård, indtil man ved hvad der skal ske med Carslund.(11)

Fortællingen om Jørgen Carslund slutter her, det er ikke lykkes at finde ud af hans videre skæbne. Han kommer ikke igen i kontakt med fattigvæsnet i Kolding, måske har han fundet fast arbejde og klaret sig ud fra fattigdommen?

Efternavnet Carslund omtales også Chaslund og Karslund.

Referencer:

1.) Sct. Nicolaj Sogn Kirkebog fødte 1860-1872, AO-opslag 6, fødte mænd, http://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1843/churchlisting13334/opslag800583

2.) Folketællingen 1880, Ærøskøbing Købstad, http://www.danishfamilysearch.dk/cid10315513

3.) Folketællingen 1860, Bramdrup sogn, http://www.danishfamilysearch.dk/cid14401575

4.) Eltang Sogn kirkebog 1843-1871, AO-opslag 53, Fødte mænd, http://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1838/churchlisting4603/opslag1936963

5.) Folketællingen 1880, Ærøskøbing Købstad, http://www.danishfamilysearch.dk/cid10315513

6.) Ærøskøbings sogns kirkebog 1857-1891, http://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1662/churchlisting138085/opslag15063336

7.) Kolding Fattigvæsen, Fattigvæsnets Korrespondance 1879, set på Kolding Stadsarkiv

8.) Kolding Fattigvæsen, Fattigvæsnets Korrespondance 1880, set på Kolding Stadsarkiv

9.) Kolding Fattigvæsen, Fattigvæsnets Brevjournal (D14 - 366, 1880-1885), set på Kolding Stadsarkiv

10.) Folketællingen 1880, Ribe Købstad, http://www.danishfamilysearch.dk/cid11218890

8.) Kolding Fattigvæsen, Fattigvæsnets Korrespondance 1890, set på Kolding Stadsarkiv



Læs også

Fattiggårdens spisereglement

Et eksempel på et spisereglement fra en fattiggård i Danmark, dokumentet er fra købstanden Fredericia fra året 1882...

Et børste liv

Fra jernbanerne påbegyndelse begynder der at dukke en ny slags arbejdere frem, de såkaldte børster, der ofte "kun leve(de red.) for Dagen og Vejen" ...

Fattigbestyreren for retten

Efter omkring 11 år som fattigbestyre af Dronninglund fattiggård bliver bestyreren og hans hustru anklaget for bedrageri i foråret 1884. Bestyreren havde til eget brug, svindlet med fattiggårdens midler, sagen er alvorlig ...