I kirkebogen falder man tit over en masse triste skæbner, dette er blot en tilfældig fra Jylland, hvis liv endte trist. Hans livshistorie er fortalt med få kilder, kun kirkebøger, folketællinger og avisen, der er næppe mange andre spor efter ham.
Natten mellem den 26. og 27. februar 1904 var en mand faldet i søvn på Bramminge Station, han levede et omflakkende liv, var tidligere husmand, men havde nu hverken arbejde eller en bopæl. Han vågnede ikke igen, ifølge kirkebogen blev han fundet siddende død i den tredje klasses ventesal på Bramminge Station, dødsårsagen er angivet som "hjertelammelse ,,chion-alkoholisme" ". (1)
Den tidligere husmand hed Hans Christensen, han var kommet til verden den 23. januar 1857, allerede få dage efter blev han hjemmedøbt af hans far den 30. januar, på grund af "livsfarligt sygdomsanfald" ifølge kirkebogen, senere i marts måned blev han fremstillet i kirken.(2) Hans far var gårdmand og moren hustru, sammen havde de en gård i Sønder Hygum sogn i Haderslev amt, hvor Hans var født, som den anden i søskendeflokken på fem. Familien er næppe særlig rige, de har kun en enkelt tjenestepige på gården i folketællingen 1860, men da er de fleste af børnene også for unge til at kunne arbejde og hjælpe til.(3) Tidligt allerede i 1870, da Hans kun er 13år, dør hans mor.
I 1864 ændrede den anden slesvigske krig meget, grænsen blev rykket opad, og der hvor Hans var født, var nu en del af Tyskland. Ved Hans konfirmation, palmesøndag i april 1871, fik han af præsten en pæn vurdering, gode kundskaber og meget god opførsel.(4) Det er uvist om Hans var en af de dansksindene, i 1870'erne var han tjenestekarl oppe i kongeriget Danmark i Sønder Gørding sogn, her gifter han sig i juli 1879 med Kirsten Marie, som også kom fra hans fødesogn Sønder Hygum.(5)
Årende gik, man kan i folketællingen fra 1890 se at Hans og Kirsten Marie har fået tre børn i alderen 3, 7 og 10år.(6) Familien har også fået et lille husmandsted, men det hele var alligevel ikke så idyllisk, som det måske kunne forestille. Måske var det alkohol der gør at familien ikke kan holde sammen, det er uvist, men Hans og Kirsten Marie vælger at gå hver til sit, leve adskilt og Hans ender omflakkende, uden hverken arbejde eller en bopæl.
Da Hans døde på Bramminge Station i februar 1904, var hans hustru husholderske i Nr. Vejrup, det er uvist hvordan det gik hende og børnene. Fra avisen kan man læse at Hans en fredag aften havde taget ophold på Bramminge Station, "ved en kaffepunsch" som der står i avisen.(7) Det var stationens personale, som opdagede Hans var død, fordi de ville vågne ham da stationen lukkede.
Kilder:
1. Sønder Gørding sogn, kirkebog 1900-1908, AO-opslag 206, døde mænd, https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1150/churchlisting23867/opslag4832308
2. Sønder Hygum sogn, kirkebog 1847-1888, AO-opslag 36, fødte mænd, https://www.danishfamilysearch.dk/sogn320/churchbook/churchlisting139074/opslag15237654
3. Sønder Hygum sogn folketællinger; folketælling 1860 https://www.danishfamilysearch.dk/cid17823546; folketælling 1855 https://www.danishfamilysearch.dk/cid8259464
4. Sønder Hygum sogn kirkebog 1845-1901, AO-opslag 47, konfirmerede drenge, https://www.danishfamilysearch.dk/sogn320/churchbook/churchlisting139073/opslag15237356
5. Sønder Gørding sogn, kirkebog 1870-1881, AO-opslag 194, viede, https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1150/churchbook/churchlisting136655/opslag14859234
6. Sønder Gørding folketællinger, folketælling 1890 https://www.danishfamilysearch.dk/cid12216681
7. "Død ved en kaffepunsch", 4. marts 1904, Thisted avis, http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9bceba60-475a-4b2c-8d12-f07de0cfef74
Et eksempel på et spisereglement fra en fattiggård i Danmark, dokumentet er fra købstanden Fredericia fra året 1882...
Fra jernbanerne påbegyndelse begynder der at dukke en ny slags arbejdere frem, de såkaldte børster, der ofte "kun leve(de red.) for Dagen og Vejen" ...
Efter omkring 11 år som fattigbestyre af Dronninglund fattiggård bliver bestyreren og hans hustru anklaget for bedrageri i foråret 1884. Bestyreren havde til eget brug, svindlet med fattiggårdens midler, sagen er alvorlig ...