Hvordan finder man ud af om selv har forfædre der var fattige? Var din tiptipoldemor en fattig enke? Eller var en af dine slægtninge på fattiggården?
Fra omkring 1500 til 1900 er det estimeret at mellem 5 til 10 % af befolkning i Danmark var fattige, og endnu flere har sandsynligvis været på sultegrænsen, derfor er der også en stor chance for du er i familie med et såkaldt fattiglem.
Efter noget tid vil man gerne have mere kød på sin slægtsforskning, der er de dokumenter og oplysninger et fattigvæsens arkiv kan give, meget brugbare.
Nogen gange er man så heldig at det står i kirkebøgerne eller folketællingerne at en person har fået fattighjælp, andre gange må man prøve og læse sig igennem de gamle protokoller fra fattigvæsnet, disse må man dog ofte på arkiv for at finde.
Man må huske at protokollerne er skabt med et administrativt formål. Når man arbejder med fattig er der to forskellige steder at gøre det, på landet(landsognene) eller i købstæderne.
På landet
Typisk har det lokale sognevæsen ført en protokol for sit fattigvæsen, nogen gange er der også ført protokoller for en fattiggård i sognet. Ude på landet er det meget blandet hvad der er bevaret, fra hvornår eller hvor det ligger hende.
En del protokoller er fra efter 1868, hvor fattigvæsnet i sognene gik over til de lokale sognekommune bevaret; før dette tidspunkt var det præsterne der førte tilsynet med fattigvæsnet.
I købstæderne
I byerne finder man typisk en del mere end på landet, i byarkiverne hos rigsarkivet er der ofte bevaret store mængder materialer, noget ligger også hos stadsarkiverne.
I nogle købstæder er der bevaret fattigprotokoller for mange hundrede år tilbage, i første omgang af præsterne, siden har de lokale myndigheder langsomt overtaget.
Protokollerne
Typisk vil det være forhandlingsprotokoller man støder på, i disse er sognerådene eller fattigkommissionernes diskussioner indført, her finder man typiske oplysninger om hjælpens størrelse og årsagen til fattigdommen.
I nogle bevaret fattigvæsens arkivalier finder man også korrespondance, dette er særligt interessant for slægtsforskeren, da der her ofte er afhøringsskemaere over de fattige eller andre skrivelser og dokumenter, hvis man er meget heldig kan man måske finde en slægtningsbrev til fattigvæsnet.
Folketællinger
Hvis man undersøger et enkelt sogn kan man bruge folketællinger, i disse kan man over mange år følge hvor mange der bor i en by eller et sogn som er fattige.
I andre kilder som brandforsikringsregistreret kan man finde oplysninger om fattiggårde eller huses indretning.
Online
På Rigsarkivets hjemmeside kan du på Arkivalieronline finde en række forskellige kilder om sociale forhold, blandt andet fangeprotokoller fra fængslerne og andre registrer.
På andre hjemmesider, eksempelvis wadschier.dk, kan du finde arkivalier fra enkelte byer eller sognes fattigvæsner, på wadschier.dk blandt andet register for Kolding fattigvæsen i 1800'tallet.
For slægtsforskere findes der hjemmesiden Danish Family Search(link), på denne kan man søge i mange tusinde afskrifter af kirkebøger, folketællinger og andre kilder.
Arkiverne
På landsarkiverne og hos byarkiverne kan man finde en lang række af kilder, det er meget forskelligt hvad der er bevaret, der er mest bevaret for byerne.
Før midten af attenhundrede tallet er det meste, hvis ikke næsten alt af besvaret materialer, opbevaret på rigsarkivets forskellige afdelinger. På rigsarkivets hjemmeside kan man via Daisy søge op på byarkiver, fattigvæsens arkiver og meget mere.
På arkiv.dk kan man søge i de lokale by eller sognearkivers samlinger, det er lidt forskelligt hvor meget der er bevaret, man kan dog være heldig, der er mange billeder af de gamle fattiggårde eller huse.
Inden man går i gang skal man huske at de fleste sociale arkivalier har en arkivfrist, typisk omkring 70år, fordi de omhandler person følsomme oplysninger, undersøg derfor reglerne inden du går i gang.
